Frosne skuldre

En frossen skulder er en skade, hvor skulderen bliver bevægelsesindskrænket og smertende, specielt ved bevægelse. Efterhånden som tilstanden tager til, ses der konstante hvilesmerter, og total låsning af leddet, samt snurren, prikken og trækken ud i armen.

Se illustration nederst på siden.

Frosne skuldre behandles med meget blid massage og udstrækning

Skaden sker ofte efter lang tids overbelastning eller efter slag, men kan også komme uden at man kan finde en egentlig grund. Ved NF KLINIKKEN behandles frosne skuldre med Homeostase-terapi, der består af blide massage og udstrækningsteknikker.

Der skal ofte vurderes om diagnosen er korrekt, da vi også ser mange med lignende symptomer, også kaldet rotator cuff syndrom. Se eventuelt mere under "Rotator cuff syndrom".

Skulderen er vores mest komplicerede led, fordi det er det enste led, der har så stor bevægelighed, samtidig med at leddet ikke har nogen stabil forankring, men hænger i muskulatur og ledbånd m.v.. For at kunne udføre disse komplicerede bevægelser, er der mange muskler, som skal arbejde sammen, i en meget fin koordination, hvor musklerne afløser hinanden, alt efter hvor man bevæger armen hen. Hvis denne del af organismen bliver skadet, er det dermed også ret kompliceret, at få løsnet alle disse ledbånd og muskler.

Dog skal det siges, at det ikke nødvendigvis tager meget lang tid, da vi arbejder ud fra de smertepunkter, som patienten selv kan gøre opmærksom på. Men det kan godt være svært for patienten i starten af behandlingen, at præcisere smertepunkterne, fordi der kan være inflammation (betændelse) i området. Betændelsen kommer, normalt først efter en længerevarende skade, men er ikke en betændelsesreaktion, udløst af bakterier, som mange vil forbinde med betændelse. Det er en overreaktion, en inflammation, som organismen kommer med, for at få os til at skåne området.

En frossen skulder er en betegnelse for en tilstand i skuldrene, hvor kugleleddet bliver helt låst, så der ofte kompenseres ved kun at kunne bevæge skulderbladdet. Der opstår inflammation i ledkapslen, uden nogen kendt årsag. Man kan konstatere, at der normalt er tre faser i sygdomsforløbet, uden at vi præcist kan sige hvorlang tid de tager, hver i sær. Fase et er en tilstand med tiltagende smerter og stivhed i kugleleddet. Fase to er en tilstand af fuldstændig låsning af leddet, men ikke nødvendigvis med smerter. Fase tre er det tidspunkt, hvor bevægeligheden kommer stille og roligt tilbage.

Frossenskulder og Homeostase-terapi

Personer med frosne skuldre får ofte at vide, at skaden går over af sig selv, i løbet af et til tre år, eventuelt med hjælp fra en fysioterapeut. Vi ser dog, at denne type skader normalt kan fjernes betydeligt hurtigere, men det kan kræve lidt tålmodighed.
Behandlingen for frosne skuldre, ved NF KLINIKKEN, er behagelig og effektiv, der kan dog godt opstå ubehag i dagene efter behandling.

Vi ser forskellige forløb. I nogle forløb må vi konstatere at vi ikke kan gøre en forskel, uden også at skabe irritation. I disse tilfælde stopper vi behandlingen. Men der kan det være en fordel, at genoptage behandlingen efter nogen tid, når tilstanden overgår til fase to. Det kan være svært at definere hvornår man overgår fra den ene fase til den næste. Vi har også set eksempler på, at patienter er blevet opereret og dermed ikke længere har smerter, men stadig ingen bevægelighed, hvilket gør det muligt at genoptage behandlingen, med Homeostase-terapi.

Tilgangen i sundhedssystemet

I vores traditionelle sundhedssystem arbejder man primært med medicin og operation, i forbindelse med frosneskuldre. Man giver smertestillende medicin, som kan være med til at gøre tilværelsen mere tålelig, men uden at skabe helbredelse. Er man utålmodig, kan operation komme på tale, men er heller ikke nødvendigvis en hurtig løsning. Operation kan dog godt afhjælpe nogle af smerterne. Den traditionelle behandling er dermed primært ventetid og eventuelt nogle øvelser fra en fysioterapeut, som i de førte to faser ikke er mulige at gennemføre.

Klik på billedet for at se dem forstørret!


Ledkapsel i skulderen, set bagfra

Ledkapsel i skulderen, set forfra

 

 
 
 

NF-KLINIKKEN    //    Telefon: (+45) 2840 8208    //    nfklinikken@gmail.com    //    CVR-nummer: 26948878    //    Krustrupvej 340, DK-9800  Hjørring   // Side fra Net For Dig